Notater
Match 601 til 650 fra 2,875
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 601 | C258A Hørup nr. 15 2. søndag efter påske den 6 mai havde Anders Nielsen i Almtofte og hustru Dorthea Nielsdatter en søn for dåben i Hørup Kirke, som var hjemmedøbt den 10 april og kaldt Hans. Jens Aagaards kone fra Højberg frembar barnet - Faddere var Ludvig Kriger og ???? Kristen ???? fra Alheden, Hans Kieldsen og Michel Jensens enke af Almtofte | Kjellerup, Hans Andersen (I4911)
|
| 602 | Carl blev dræbt i krig. | Plum, Carl Phillip Soldat (I6193)
|
| 603 | Carl Christian Hansen ungkarl, 25,5 år, 39 slg. Pigen Dorothea Christine Madsdatter 28,25 år hos Hans Peter Svendsen på 39 Slg (Lyng??? Forlovere: Anders Christian Bjerregaard Hans Michael Krøier | Familie: Carl Christian Hansen / Dorothea Christina Mathisdotter (F3610)
|
| 604 | Carl Christian Hansen og hustru Dorthea Kristine Madsen 28 aar. Til huse hos A.C. Bjerregaard 39 Slg Faddere: Svend Haagensens Hustru i Østerlars Marie Kirstine f. Hansen bærer barnet. Pigen Andrea Marie Andersen paa 39 Slg Forto(v), Ungkarl Carl August Madsen på ??gd i Østerlars, Ungkarl Johan Madsen fra Rønne. | Hansen, Mathilde Petrea Christine (I11023)
|
| 605 | Cecilia Louise Charlotte (Rosenberg) Plum og Ellen Dorthea (Rosenberg)Plum blev bortadopteret til hedes broder Peter Andreas Julius Plum. | Familie: Carl Frederik Vilhelm Mathildus Rosenberg / Ane Lovise Plum (F1346)
|
| 606 | Cecilie. - Intet kendt gods, men i Gavebogen kaldet "til Tersløse" (Tersløse S., Merløse H.). Gjorde gennem sin ægtefælle Andreas krav på Stenmagle-komplekset efter broderen Absalons død. - Gift med Andreas Grosen, nævnt i kongefamiliens følge 1241-45, nevø til Cecilies svoger, Peder Strangesen, f omkring 1245. - Børnene Absalon, Strange og Ingeborg. Johannes, s.a. Andreas Grosen, er muligt også hendes søn. - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled I, nr. 11-14. Kilde: DAA 2009-2011 side 568 | Esbernsdatter, Cecilie (Hvide) (I5837)
|
| 607 | Check: Bild; 1888, 58; 1891, 484; 1893, 536; 1896, 185; 1897, 488; 1901, 539; 1906, 485; 1911, 565; 1923, 548; 1935, 141; 1944, 107; 1953, 38. | Bild, Ottesdatter (I13450)
|
| 608 | CHR: _EVN 10869 | Plum, Anna Margrethe (I6696)
|
| 609 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2461)
|
| 610 | CHR: _EVN 25592 | Bitsch, Maria Cathrine (I9924)
|
| 611 | CHR: _EVN 25596 | Lauth, Susanne Christine (I9925)
|
| 612 | CHR: _EVN 28322 | Hansen, Ingeborg Rebekka (I10518)
|
| 613 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I11721)
|
| 614 | CHR: _EVN 34430 | Asping, Ethel Margit (I11725)
|
| 615 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I11731)
|
| 616 | CHR: _EVN 37355 | Jensen, Karl (I12327)
|
| 617 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12331)
|
| 618 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2162)
|
| 619 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3295)
|
| 620 | CHR: _EVN 38565 | Pedersen, Christiane Marie (I12542)
|
| 621 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12645)
|
| 622 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12659)
|
| 623 | CHR: _EVN 8550 | Plom, Jens Pedersen (I6089)
|
| 624 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6234)
|
| 625 | CHR: _EVN 9563 | Svendsen, Gunni (I6309)
|
| 626 | CHR: _EVN 9576 | Svendsen, Jørgen (I6312)
|
| 627 | Christen Christoffers hustru Sidsel i Kr. (Kragnæs) Henrich Christensen i Tran (Tranderup) Jens Jorg. Pedersen i Krag Ander Abertsen i sogn Maren Nielsdatter i sogn | Lauritzen, Hans Nielsen (I3309)
|
| 628 | Christen Knudsen gårdmand, Ellerup Kohave, 22-04-1788, II-351a (279) ~ Mette Pedersdatter værge far Peder Larsen gårdmand, Ellerup Knud Christensen 12 år Karen Christensdatter 11 år Jens Christensen 9 år Gertrud Christensdatter 8 år Peder Christensen 5 år værge farbror Hans Knudsen gårdmand, Ellerup 12-11-1788 enken har født en søn Christen Christensen 6 uger 1818: Mette Pedersdatter Davidsgård, Ellerup, Gudbjerg, 02-11-1818, III-141b (145) ~ 1 Christen Knudsen gårdmand, Ellerup Kohave, 22-04-1788, II-351a (279) Knud Christensen 43 år selvejergårdmand, Lunde Karen Christensdatter ~ Claus Larsen gårdmand, Svindinge Jens Christensen gårdmand, Ellerup Gertrud Christensdatter ~ Niels Larsen selvejerhusmand, Vejstrup Peder Christensen 35 år ugift hjemme Christen Christensen 30 år ugift hjemme ~ 2 Niels Eriksen gårdmand Maren Nielsdatter 28 år Maria Nielsdatter 24 år | Familie: Christen Knudsen / Mette Pedersdatter (F2303)
|
| 629 | Christen Tonnesen ser ud til at være døbt i 1696 i Kvols med far Töne Ifersen. Tønne Ifersen og Else Hansdatter blev gift i Kvols den 25/11 1688, ca. 9 mdr. før første barn Hans' fødsel. Tøne/Tønne Ifersen fik følgende børn i Kvols, døbt 1.9.1689 Hans opkaldt efter morfar, 11.10.1691 Iver opkaldt efter farfar, 14.1.1694 Christen, døde 14.10.1695, 23.3.1696 igen Christen, i 1698 ?, i 1701 Envold, døde 1709, i 1704 Laurids. han blev ved dåben båret af Lisbeth Jensdatter, Nybro. I 1707 blev Jens Iver født. Ved introdukton efter børnenes dåb stod moderen som Else Hansdatter Laurids, f. 1704, Christens bror, døde i Kvols i 1769 som Lars Tonnesen 66 år. Lars fik flere børn, bl.a. i 1747 en søn Tonne, der ved FT Kvols 1787 stod som Tonne Laursen 41 år, husmand og sejler, han var der også FT 1801. Han havde flere børn med efternavn Tonnesen/Tonnesdatter, bl.a. en datter Karen født i 1771. Karen Tonnesdatter blev i 1890 trolovet i Kvols med den 20 år ældre Christen Pedersen Dahl af Jordbroe Mølle i Taarup Sogn. De ses der ved FT 1801, han som møller og sognefoged Chresten Dahl og med en 5-årig søn Tonne Chrestensen. En anden søn, Peder Chrestensen, 7 år, videreførte møllen. - Iver født 1691, en anden bror, var nok identisk med Iver Thønesen, som i 1716 blev gift og senere fik en del børn med 2 koner i det nærliggende Knud By, Taarup sogn. Ved det ældste barn Ingers dåb i 1718 var en fadder Thøne Iversen, Kvols, og den første søn født i 1720 fik navnet Thøne; i 1723 blev Hans født. . Denne Hans Iversen boede ved FT 1787 som 65-årig i Knud By, og i 1801 var dennes søn Iver Hansen, født 1755, i Knud By med familie Navne som Tøne Tønne, Tønnesen, Thønesen, Thønsen forekommer først i 1700-tallet i kirkebøger for Kvols og Taarup, ses også senere i dette århundrede som Tonne, Tonnesen. Navnene var der også ved FT 1787 og 1801, og de kan føres tilbage til Tønne Iversen, som var i Kvols omkring år 1700. .Navnene ser ud til at være forsvundet fra sognene midt i 1800-tallet. Hovedgården Taarupgaard, der også ligger nærved Kvols, beboedes fra 1642 af Ingeborg Parsberg, enke efter Iver Juul (han boede på herregården Willestrup nord for Mariager fjord), de var af adelsslægt. Derpå fra 1661 af deres søn Tønne (Iversen) Juul, f. 1620, fra 1684 af Anna Catharina Friis, enke efter Tønne Juul. Tønne og Anna var barnløse, og gården overgik fra 1698.til Den Taarupgaardske Stiftelse -- Navnet Tønne forekommer også længere tilbage i Parsberg slægten, f.eks. i 1500-tallet på Harrestedgaard ved Næstved. - Kilder: bl.a. www.Taarupgaard.dk og Wikipedia Tønne Iversen nævnt ovenfor, som blev født ca. 1665, kan være opkaldt efter Tønne Juul på Taarupgaard, f. ca. 1620, , da det forekom, at man opkaldte børn efter prominente personer på egnen, og derfra kan navnet så være blevet videre udbredt. I 1724 døde Tønne Ifersens hustru Else Hansdatter 59 år, i Kvols, f. 1665. Tonne Iversen, Kvols, døde 1738, 73 år, født ca. 1665 Christens tiptipoldeforældre kunne være Tønne Iversen, født ca. 1665, og Else Hansdatter, f. ca. 1665. Kvols | Iversen, Tønnes Ifersen \ (I4338)
|
| 630 | Christian 1. (1448 - 1481) Biografi Da Christoffer af Bayern døde barnløs, blev tronen tilbudt Christian af Oldenburg. Han var tipoldebarn af Den kullede Greve (Gerhardt 3.), men også i slægt med Erik Klipping. I første omgang blev han konge af Danmark, mens Norge hurtigt kom til efter en aftale mellem det danske og det svenske rigsråd. Sverige sluttede sig senere til for dog få år efter igen at rive sig løs. Christian var en handlingens mand, som ikke skyede personlig fare eller økonomiske udgifter for at nå sine mål. Dette sammen med et vindende væsen og stor gavmildhed gjorde ham til en populær konge hos den danske adel. Men når han alligevel ikke kan kaldes en stor statsmand, skyldtes det, at disse egenskaber lige så meget var udtryk for manglende realitetssans. Han manglede økonomisk overblik og udskrev derfor store skatter for at dække en tyngende gæld. Eftermælet blev dog alligevel ganske godt. I de sidste regeringsår styrkedes tronen, gælden formindskedes lidt, og som et slags punktum kunne det første danske universitet oprettes i København i 1479. Begivenheder 1450: Christian 1. bliver dansk og norsk konge. 1457: Svenskerne afsætter Karl Knutsson og hylder i stedet Christian som konge. 1460: Christian bliver Lensherre over Slesvig-Holsten. 1464: Elefantordenen indstiftes. 1464: Svenskerne gør oprør mod Christian. 1469: Orkney- og Shetlandsøerne pantsættes til Skotland. 1479: Københavns Universitet grundlægges. Slægten Gift med: Enkedronning Dorothea af Brandenburg (gift 1. med Christoffer 3. af Bayern) Far: Diederik den Lykkelige af Oldenburg og Delmenhorst Mor: Hedevig af Holsten Morfar: Gerhard 6. af Holsten /Sønderjylland Mormor: Elisabeth Børn: Hans, Margrethe, Frederik 1. | Oldenburg, Christian 1. af (I13315)
|
| 631 | Christian 10. (1912 - 1947) Biografi Christian 10. voksede op under Christian 9. og var nært knytte til ham. Dette sås i de første regeringsår, hvor han var præget af militære formaliteter og blandede sig i politik. Det førte bl.a. til "Påskekrisen" i 1920, hvor Christian 10. i forbindelse med spørgsmålet om Flensborgs tilbagevenden til Danmark, efter pres fra konservative kredse afsatte regeringen. Der var nærmest tale om et statskup, og efter bl.a. trusler om generalstrejke måtte Christian give sig. Siden holdt han sig til de parlamentariske spilleregler. Under Besættelsen blev kongen et nationalt symbol på den passive modstand mod tyskerne. Hans daglige rideture i København fik stor symbolsk betydning, og det samme fik den såkaldte "Telegramkrise": På sin 72 års fødselsdag modtog kongen et telegram fra Hitler, som han besvarede med mindst mulig høflighed. Hitler rasede og fik en mere tyskvenlig regering med Scavenius i spidsen indsat. Episoden blev et billede på det, den kommunistiske avis Land og Folk mente, da den ved kongens død skrev, at han havde "været politisk uangribelig ..., men også at han i kritiske situationer har vist en så rankrygget holdning, at den burde tjene som forbillede for regeringen og de ansvarlige politikere". Begivenheder 1914: 1. Verdenskrig. Danmark er neutral. 1915: Kvinderne får valgret til Rigsdagen. 1917: De Vestindiske øer sælges til USA. 1920: Christian 10. afsætter ministeriet Zahle og forårsager den såkaldte "Påskekrise". 1920: Nordslesvig kommer tilbage til Danmark. 1924: Første socialdemokratiske regering. 1933: Nye sociallove. Brud med almisseprincippet. 1939: Ferielov: 9 dages ferie til alle. 1940: Danmark besættes af Tyskland. 1943: Regeringen afsættes af tyskerne. 1945: Atombomber sprænges over Japan. Slægten Gift med: Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin Far: Fredrik 8. Mor: Louise af Sverige-Norge Farfar: Christian 9. Farmor: Louise af Hessen-Kassel Morfar: Carl 15. af Sverige-Norge Mormor: Louise af Nederlandene Børn: Frederik 9. og Knud | Christian 10. (I13395)
|
| 632 | Christian 2. (1513 - 1523) Biografi Christian 2. huskes nok mest for sit mangeårige fangenskab på Sønderborg Slot. Her sad han 16 år efter i 1532 at være blevet taget til fange i et forsøg på at genvinde noget af sit tabte rige. Knapt 10 år tidligere var han blevet fordrevet som konge efter nogle begivenhedsrige og blodige regentår. På vej fra Norge til Danmark blev han offer for sin egen medicin, et brudt løfte om frit lejde. Nogenlunde samme metode havde han brugt, da han skrev sig ind i svensk historie som Christian Tyran. Her havde han lovet adelsfolk og borgere, som var indespærrede i Stockholm, at han ikke ville gøre dem noget, hvis de overgav sig. Dette løfte blev brudt, og i stedet lod han 82 stormænd henrette på byens Stortorv. Men selvom det primært er disse to ting Christian huskes for, stod han også for en politik, der gik ud på at begrænse adelens indflydelse og i stedet styrke landet som handelsnation. Dette blev til fordel for købmandsstanden og bønderne. Derudover begyndte Christian lige som Hans at bruge borgerlige personer til kongelige embeder. Begivenheder 1517: "Luthers 95 teser". Munken Martin Luther starter oprør mod den katolske kirke. 1520: Christian erobrer Sverige. 1520: Det Stockholmske Blodbad. Christian henretter 82 af sine svenske modstandere. 1523: Christian fordrives som konge. Slægten Gift med: Elisabeth (Nederlandene) Far: Hans Mor: Christine af Sachsen Farfar: Christian 1. Farmor: Dorothea af Brandenburg Morfar: Ernst af Sachsen Mormor: Elisabeth af Bayern Børn: Hans, Dorothea og Christine. | Christian 2. (I13323)
|
| 633 | Christian 3. (1534 - 1559) Biografi Ved Frederik 1.þs død var det overvejende katolske rigsråd ikke begejstret ved tanken om Lutheraneren Christian 3. som konge. Katolikkerne foretrak Christians 12-årige halvbroder Hans, som man mente stadig kunne oplæres i den rette tro. Rigsrådet gav dog snart efter op, da grev Christoffer af Oldenburg og Lübeckkerne ville genindsætte Christian 2. I 1534 fik Christian 3. tilbudt tronen af de jyske stormænd, hvilket til gengæld fik almuen under ledelse af Skipper Clement til at gøre oprør. Lübeckkerne opgav dog krigen, og Christian nedkæmpede derefter Skipper Clement. Christian 3. er først og fremmest kendt som kongen, der indførte Reformationen. Allerede 14 dage efter sejren over Skipper Clement, arresterede Christian landets biskopper, konfiskerede deres jord, og året efter fulgte en ny kirkeordning, som indførte den lutherske tro i Danmark. Trods disse konflikter havde Christian stor afsky for krig, og han greb ved flere lejligheder ind fordel for freden. Da Christian døde blev der da også fra mange sider udtrykt oprigtig sorg. Den ulykkelige situation, der herskede, da han kom til, var blevet afløst af fred og fremgang. Begivenheder 1534: Borgerkrigen "Grevens Fejde". 1534: Jysk bondeoprør under ledelse af Skipper Clement nedkæmpes. 1534: Lübeck angriber Slesvig-Holsten, mens Christoffer af Oldenburg indtager Sjælland. 1536: Christian fængsler de katolske biskopper og konfiskerer deres gods. 1537: En ny kirkeordning udsendes og stadfæster Reformationen. Slægten Gift med: Dorothea af Sachsen Far: Frederik 1. Mor: Anna af Brandenburg Farfar: Christian 1. Farmor: Dorothea af Brandenburg Morfar: Johan af Brandenburg Mormor: Margrethe af Sachsen Børn: Frederik 2., Hans (den Yngre), Magnus | Christian 3. (I13329)
|
| 634 | Christian 4. (1588 - 1648) Biografi Christian 4. er nok den mest folkekære af vore konger - og det på trods af, at han førte landet ud i en masse ulykker. Han overtog et veladministreret rige med en betydelige europæisk position, men efterlod det stærkt formindsket og med en særdeles dårlig økonomi. Christian var ikke altid lige nem. Han kunne være rethaverisk og påståelig, løbe om hjørner med folk i politiske og økonomiske spørgsmål, ligesom han havde det med at fraskrive sig et hvert ansvar, når han ikke fik sin vilje. Til gengæld var han meget driftig. Det gjaldt bl.a. på det handelsmæssige område. F. eks. stod Christian bag oprettelsen af Det ostindiske Kompagni. Det blev dog aldrig en god forretning, og sådan gik det mere flere af hans handelsinitiativer. Når han alligevel blev en populær konge, hang det i høj grad sammen med hans indsats som bygherre. Nye byer og bygninger opførtes med en imponerende hast og kvalitet. Byerne Glückstadt, Kristianstad, Kristiansand og det nuværende Oslo er eksempler på Christians driftighed, ligesom Københavnske Rosenborg, Rundetårn, Børsen og bydelen Christianshavn. Begivenheder 1611: Krig mod Sverige: Kalmarkrigen. 1616: Det ostindiske kompagni grundlægges. 1618: Kolonien Trankebar i Indien grundlægges. 1624: Postvæsenet oprettes. 1625: Krig med den tyske kejser. 1644: Krig mod Sverige (Torstenssonkrigen). Afsluttes med freden i Brømsebro, hvor Danmark/Norge må afstå Gotland, Øsel, Hjemtland, Häjedalen og Halland (i 30 år). Slægten Gift med: 1. Anna af Brandenburg 2. Kirsten Munk Far: Frederik 2. Mor: Sophie af Mecklenburg Farfar: Christian 3. Farmor: Dorothea af Sachsen Morfar: Ulrich af Mecklenburg Mormor: Elisabeth af Danmark Børn: Christian, Ulrik, Frederik 3. (1. ægteskab) | Christian 4. (I13335)
|
| 635 | Christian 5. (1670 - 1699) Biografi Christian 5. s regeringstid stod i Enevældens tegn. Det viste sig bl.a. ved kroningen, hvor Christian selv satte kongekronen på sit hoved. Kongemagten var guddommelig af natur og kongen var Guds stedfortræder på jorden. I praksis betød det dog ikke, at Christian selv styrede landet. Han støttede sig i høj grad til sine embedsmænd; til tider så meget, at magten reelt blev taget ud af hans hænder. Et eksempel herpå er den store indflydelse, rigskansler Peder Griffenfeld fik i de første år af Christians regeringstid. Kongen var formentlig ikke den store politiske begavelse, og Griffenfeld løb regulært om hjørner med ham. Det fik dog en ende, da Griffenfeld fik en højforræderisag på nakken og blev dømt til døden. Kongen forbarmede sig dog over ham og ændrede dommen til livsvarigt fængsel. Men var kongen ikke den skrappeste politiske begavelse, var han til gengæld en af de mest folkelige blandt Enevældens konger. Han holdt især meget af store jagtselskaber og andre folkeforlystelser. Og det var da også efter et jagtselskab og et sammenstød med en kronhjort, at han døde den 25. august 1699. Begivenheder 1673: Griffenfeld bliver Rigskansler. 1675: Krig mod Sverige: Den Skånske Krig. 1676: Griffenfeld dødsdømmes. 1661: Enevælden indføres. 1676: Ole Rømer opdager "Lysets tøven" (lysets hastighed) 1681: København får sin første offentlige gadebelysning. 1683: Danske lov offentliggøres. (Første samlede danske lov) Slægten Gift med: Charlotte Amalie af Hessen-Kassel Far: Frederik 3. Mor: Sophie Amalie af Braunsweig-Lüneburg Farfar: Christian 4. Farmor: Anna af Brandenburg Morfar: Georg af Braunsweig-Lüneburg Mormor: Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt Børn: Frederik 4., Sophie Hedevig og Carl. | Christian 5. (I13345)
|
| 636 | Christian 6. (1730 - 1746) Biografi Christian 6. var ikke den mest folkelige konge, Danmark har haft. Han var spinkel, kejtet og sky af væsen. Af sind var han pietistisk, og religionen fik derfor en fremtrædende plads i hans liv. Det fik bl.a. farens anden kone, enkedronning Anna Sophie at mærke, da Christian i forargelse over farens livsførelse fjernede hende fra hoffet og fratog hende en del af hendes formue. Endvidere indskærpede han borgernes pligt til at gå i kirke og indførte obligatorisk konfirmation. Trods sin pietistiske livsførelse viste Christian dog strejf af ødselhed. Bl.a.stod han bag det kostbare byggeri af det første Christiansborg, foruden Eremitagen og ombygninger af Hørsholm Slot. Christian var selv betænkelig ved, hvordan de kostbare byggerier blev opfattet, og gjorde meget ud af, at de blev betalt af den såkaldte Partikulærkasse og ikke kostede de danske borgere penge. Det skal dog siges, at byggeriet af Christiansborg fik positiv betydning for Københavns økonomi og beskæftigelse, og at Christians politik generelt var præget af et meget realistisk forhold til den økonomiske krise, der prægede landet i hans regeringstid. Begivenheder 1731: Det første danske brandforsikringsselskab oprettes i København. 1732: Christian 6. opfører det første Christiansborg. 1733: Stavnsbåndet indføres. 1736: Konfirmationen indføres. 1736: Nationalbankens forløber, Kurantbanken oprettes. 1742: Anders Celsius inddeler temperaturen mellem vands koge- og frysepunkt i 100 grader. Slægten Gift med: Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach Far: Frederik 4. Mor: Louise af Mecklenburg-Güstrow Farfar: Christian 5. Farmor: Charlotte Amalie af Hessen-Kassel Morfar: Gustsav Adolf af Mecklenburg-Güstrow Mormor: Magdalena Sibylla af Gottorp Børn: Frederik 5. og Louise. | Christian 6. (I13358)
|
| 637 | Christian 7. (1766 - 1808) Biografi Christian 7. led fra sine unge år af skizofreni, og det blev værre med årene. Han var ukoncentreret, nervøst anlagt og præget af et hidsigt temperament, som udviklede sig til ondskabsfuldheder og voldshandlinger. Men ifølge Kongeloven var der ikke så meget at gøre, og i håb om at tæmme Christians voldsomme adfærd sendte hoffet ham i 1768 på en længere udenlandsrejse. Lige lidt hjalp det, og i stedet kom landets ledelse til at afhænge af rådgivere og deres evne til at tøjle Christian. En af dem var den tyskfødte læge Struensee. I første omgang var han Christians læge, men da han havde evner for at styre kongen, lykkedes det ham reelt at overtage magten. Han faldt dog på sin reformivrighed og blev i 1772 ved en manøvre foretaget af enkedronning Juliane Marie og hendes søn, arveprins Frederik, henrettet for majestætsforbrydelser. Juliane Marie og arveprins Frederik var nu sammen med arveprinsens lærer Høegh-Guldberg de reelle magthavere, og dette holdt indtil 1784, hvor kronprinsen (Frederik 6.) satte dem ud af spillet og selv overtog magten. Begivenheder 1770: Struensee overtager magten. 1772: Struense fængsles og henrettes. 1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring. USA grundlægges. 1784: Kronprins Frederik overtager magten. 1788: Stavnsbåndet ophæves. 1789: Den franske revolution starter. 1801: Den engelske flåde angriber København: Slaget på Reden. 1807: Englænderne bomber København og tvinger Danmark til udlevere flåden. Slægten Gift med: Caroline Mathilde af Storbritanien Far: Frederik 5. Mor: Louise af Storbritanien Farfar: Christian 6. Farmor: Sophie Magdalene af Brandenburg. Morfar: George II Mormor: Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach Børn: Fredrik 6. og Louise Augusta | Christian 7. (I13365)
|
| 638 | Christian 9. (1863 - 1906) Biografi Med Frederik 7. uddøde det Oldenborgske kongehus og i stedet kom den Glücksborgske linie til. Det blev en slægt, der bredte sig ud i Europa, da Christian 9.s børn giftede sig ind i flere europæiske kongehuse. Christian blev derfor også tit kaldt Europas svigerfar. Christian 9. var oldebarn af Frederik 5. og havde fra barn af et tæt forhold til kongehuset. Han fik en grundig uddannelse og var derfor velforberedt på sit kommende hverv. Alligevel kom han ud i stormvejr, da han som nytiltrådt konge blev bedt om at underskrive en forfatning, der indlemmede Slesvig i selve Danmark. Efter pres fra de nationalliberale og en rasende folkemængde, der foran kongens bolig råbte "ned med kongen", skrev han under. Det skete dog med en bemærkning om, at det ville betyde konflikt med Preussen og Østrig, hvad også skete kort tid efter med krigen 1864 og tabet af Slesvig-Holsten til følge. Forholdet mellem Christian og de nationalliberale var derfor i den sidste halvdel af 1860'erne dårligt. Det bedres dog fra 1870'erne, da de nationalliberale sluttede sig til godsejere i partiet Højre. Indtil systemskiftet i 1901 kæmpede Christian og Højre sammen om at holde Venstre, der havde flertal i Folketinget, fra magten. Begivenheder 1864: Krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig. Danmark mister Slesvig-Holsten og Lauenborg. 1866: Grundloven revideres. Godsejerne får magten. 1876: Socialdemokratiet stiftes. 1882: Det første andelsmejeri (Hjedding ved Ølgod) 1884: Avisen Politiken udkommer første gang. 1884: Christiansborg brænder. 1895: Den første filmforevisning (i Paris) 1901: Den første flyvemaskine letter (USA) Slægten Gift med: Louise af Hessen-Kassel Far: Vilhelm af Slesvig-Holsten-Søderborg-Glücksborg. Mor: Louise Caroline af Hessen Farfar: Friedrich Carl Ludvig af Holstein-Beck Farmor: Friederike af Holstein-Beck (født Grevinde von Schlieben) Morfar: Karl af Hessen Mormor: Louise af Danmark (d.a. Frederik 5.) Børn: Frederik 8., Alexandra, Dagmar, Georg 1. af Grækenland, Thyra og Valdemar. | Christian 9. (I13386)
|
| 639 | Christian Andreas Høgfeldt: Født den 27.12.1903 i Ordrup Sogn, Københavns Amt. Døbt den 13.03.1904 i Ordrup Kirke. Død den 22.07.1975 på KAS Gentofte, Københavns Amt. Boede da på Kirkevej 32, 2920 Charlottenlund. Konfirmeret i Skovshoved Kirke den 05.10.1919. Afslutter skolegang på Gentofte Kommunes Præliminærskole den 19.05.1919 Gift den 26.05.1928 i Chicargo Ill, USA med Margaretha Linea Boden. (Hun var rejst til USA I 1929 for at arbejde som sygeplejerske, men kan af hendes papirer se at de må have kendt hinanden I forvejen, da hun også arbejdede i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, i samme periode som han.) Får den 26.06.1924 udstedt straffeattest fra Kjøbenhavns Amts Nordre Birk Politikreds 2. (Den var ren - tænker han skulle bruge den ifm. Rejse til USA). Får den 12.05.1925 en fin anbefaling fra Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring ifm. Opsigelse. Der står han fratræder stillingen grundet rejse til Amerika. 15.07.1929 gives han anbefaling fra American Eagle Fire Ensurance Compagny, 844 Rush Street, Chicago. Der står i anbefalingen at de beklager at han må ophøre jobbet, da han bliver nødt til at rejse tilbage til Danmark. Jeg har følgende dokumenter: Uoriginal dåbsattest. Originalt konfirmationsbevis. Original vielsesattest. Originalt eksamensbevis fra Gentofte Kommunes Præliminærskole 2 stk. originale anbefalinger fra forsikringsselskabet i Danmark og USA. Originalt "salmehæfte" fra hans bisættelse den 26.07.1975 Kopi af dødsattest. Billeder Anna Maria Rødthjer, født Høgfeldt: (Christian Andreas Høgfeldts søster) Født den 18.11.1899. Døbt i Ordrup Kirke den 26.11.1899. Død den 18.09.1975 på Bispebjerg Hospital. Boede da på Dalstrøget 69, 2. tv, 2860 Søborg. Gift 04.05.1957 på Rådhus. (Københavns Magistrat) med Sigurd Rødthjer Jeg har følgende dokumenter: Bryllupsbilled Billeder Original dåbsattest?? - Udstedt i 1907. Kopi af vielsesattest. Kopi ad dødsattest Original skifteretsattest fra boet fra hendes mand. Original skifteretsattest efter hendes bo Afskedsbrev skrevet 15.09.1975 - ligner selvmord ud fra teksten. Jeg kan huske faster Anna ganske svagt. En høj, tynd dame, der ofte kom til middag i mit barndomshjem. Havde altid frugt med til os unger - aldrig slik. Carl Høgfeldt: Var gift med Frederikke Andreasen, der er mor til børnene. Jeg har følgende dokumenter Original?? Dåbsattest - udstedt den 23.02.1899 på Ulbjerg Sogns Præstegård. Originalt "Bemyndigelse for Carl Høgfeldt til at udføre arbejder vedr. spildevandsledninger i Gjentofte Kommune". Underskrevet den 03.03.1913. Original "Bemyndigelse som kloakmester til Entreprenørfirmaet Høgfeldt og Sønner, Ved Entreprenører Carl Høgfeldt, Christian Andreas Høgfeldt og Knud Høgfeldt, Ordrupvej 39. På Christian Andreas og Anna Mariaþs døbsattester, står der at Carl var arbejdsmand. Lis Kegel - født Høgfeldt: (min mor) Født 09.09.1936 i Sct. Markus Sogn, Frederiksberg. Dødt i Ordrup Kirke den 20.09.1936. Død den 02.08.2002 på Rigshospitalet. Var enebarn. Gift med Poul Kegel den 17.08.1957 i Søborg Kirke. (født hjemme d. 26.01.1922, døbt 22.10.1922 i Kristkirken, København) Fik 3 børn: Gitte (Birgitte), Mogens og Tina. Fik en søn, der døde dagen efter fødslen. Har naturligvis en masse papirer vedr. skolegang, uddannelser, job mv, og en masse billeder. Hun var fra ung af kontoruddannet/regnskabsuddannet. Arbejdede i nogle år som bedemand, og blev jurist. Masser af frivilligt kirkeligt arbejde. Sidste job var i advokatfirma. Var indtil sin død syg i mange år af demens grundet utallige blodpropper. Gitte, Mogens og Tina - & Tinaþs søn Andreas. Gitte: Født den 26.06.1960. Døbt den 04.09.1960 Mogens: Født den 04.04.1966. Mener han er dødt den 26.05.1966 Tina: Født den 10.05.1970. Kan ik lige huske dåbsdagen. Døbt i Sct. Johannes Kirke, Nørrebro, København Andreas Kristian: Født den 29.03.1992 i Brønshøj, Københavns Amt. Døbt i Sct. Johannes Kirke, Nørrebro, København - kan ik huske dåbsdagen. Der er naturligvis en del dokumenter og billeder. Christian Andreas havde en bror Knud, født i 1907 i Ordrup. Så ham faktisk i dag i en database ifm. En rejse til USA. Han fik i hvert fald 2 børn - Carsten Høgfeldt, der bor i Karise på Sjælland, og Birgit, der bor i Hvidovre, København. Ved at Birgit ligger inde med lidt om Knud, og nogle af de andre hønisser - har set det for nogle år siden. Birgits datter Anne, er nabo til min søster i Valby - Verden er lille. Har en gammel bibel, skrevet på gotisk. Den fik Else Marie Dorthea af en præst, og har i den skrevet et par ord til Carl, da hun overgiver den til ham. Tina Kegel Vangedevej 133, 1. th 2820 Gentofte ... (kun få hundrede meter fra Fuglegårdsbroen som Christian byggede). Tina Kegel Tina Kegel | Høgfeldt, Christian Andreas (I11993)
|
| 640 | Christian Dams Kirsten i Strandbye Hans Peersen Jens Peersen Jørgen Fridrichsen Magrethe Fridrichsdatter Lisbeth Hansdatter | Plum, Ane Katrine Nielsdatter (I4350)
|
| 641 | Christoffer 1. (1252 - 1259) Biografi Christoffer 1. regeringstid blev en lang kamp med broren Abels slægt, som følte, at Christoffer havde frarøvet dem tronen. Og som en udløber af dette lå kongen ligeledes i en bitter strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen. Ærkebiskoppen var af Hvide-slægten, der havde været tilhængere af Abel, og gjorde derfor sit yderste for at bekæmpe Christoffer. Dette kom bl.a. til udtryk, da han nægtede at krone Christoffers 5-årige søn Erik til medkonge og tronfølger. Og forholdet blev bestemt ikke bedre af, at Christoffer forlangte, at kirken skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. Konflikten mundede ud i, at ærkebiskoppen i 1259 på ydmygende vis blev fængslet iført ikke-kirkelige klæder og en hue af rævehaler. Christoffer stod efter al sandsynlighed bag dette, og resultatet blev, at de Jakob Erlandsen tro kirkestifter - Lund og Roskilde - bandlyste kongen. Sagen blev indbragt for Pavens domstol, hvor den 15 år senere afgjort til kongemagtens fordel. I mellemtiden var Christoffer for længst død. Begivenheder 1254: Christoffer får sin søn Erik valgt til medkonge og tronfølger. Jakob Erlandsen nægter at krone ham. 1254: Jakob Erlandsen bliver indsat som ærkebiskop i Lund. 1256: Rigets øverste kirkefolk samles til et møde i Vejle. De vedtager en erklæring rettet mod Christoffer om, at et hvert overgreb på en biskop vil medføre gudstjenesteforbud. 1258: Christoffer forsøger atter at få Erik kronet, men Jakob Erlandsen nægter igen. 1259: Jakob Erlandsen fængsles. Slægten Gift med: Margrethe Sambiria af Pommern også kaldet Sprænghest. Far: Valdemar 2. Sejr Mor: Berengaria af Portugal Farfar: Valdemar 1. den Store | Danmark, Christoffer den 1. konge af (I6847)
|
| 642 | Christoffer 3. af Bayern (1440 - 1448) Biografi Da Erik af Pommern blev afsat, kom nevøen Christoffer af Bayern til og blev konge i både Danmark, Norge og Sverige - dog først efter at have accepteret at regere sammen med de tre landes rigsråd. De helt store konflikter blev det da heller ikke til. I Danmark stoppede han de bondeoprør, som havde medvirket til Eriks fald. Norge gik til at begynde med sine egne veje og var optaget af kampe med Hansestæderne, mens Sverige reelt blev regeret af det svenske rigsråd. Christoffer holdt forbindelsen til hjemlandet Bayern ved lige, og var til Rigsrådets utilfredshed meget velvillig over for tyskerne. Dette gav sig bl. a. til udtryk ved, at han begyndte at blande sig til fordel for Hansestæderne i disses konflikt med Norge, og at det ofte vrimlede med tyskere ved hoffet. Christoffers eftermæle er lidt blandet. Svenskerne kaldte ham Barkekonge, fordi der i hans regeringstid var så meget sult, at folk skulle have spist bark. Tyskerne havde et pænere billede af ham som en munter og velnæret lille tysk mand, der elskede fester og optog. Begivenheder 1441: Christoffer bliver svensk konge. 1441: De jyske bønder gør oprør. De lider dog et knusende nederlag ved Skt. Jørgensbjerg i Hanherred. 1442: Christoffer bliver norsk konge. Slægten Gift med: Dorothea af Brandenburg Far: Johann 1. af Neumarkt Mor: Catharina af Pommern Morfar: Vartislav 7. af Pommern Mormor: Marie af Mecklenburg Børn: Ingen | Bayern, Christoffer 3. af (I13313)
|
| 643 | Christopher Krabbe til Hald Borgmester, by og herredfoged | Krabbe, Christopher 'til Hald' (I4318)
|
| 644 | CO2forgiftet i bådulykke | PEDERSEN, Asger (I73166)
|
| 645 | Cpr.nr.: 061112-1113 Dødsdato: 18.01.2000 Emil Regnar Høgfeldt Bjergvej 19 6960 Hvide Sande | Høgfeldt, Emil Regnar (I6068)
|
| 646 | Cpr.nr.: 271116-1166 Dødsdato: 16.12.2001 Dagny Irene Høgfeldt født Iversen Bjergvej 19 6960 Hvide Sande | Iversen, Dagny Irene (I6069)
|
| 647 | D. 29. December Søren Pedersen af Kvols 69 aar gl. AO opslag 160 | Skrædder, Søren Pedersen (I4844)
|
| 648 | Daab 1771: Ead Dom. (Dom Jevocavit) blev Laurs Henrichsens i Ø. Bregn. og Karen Madsdatters Søn døbt og kaldet Mads. Anne Thomasdatter, Hans Degns hustru i Sk. (Skovby) bar ham. Fadderne var Laurs Pedersen Ø. Bregn. Chr. Peder Hansen i Tw (Tværby), Albret Rasmusen Ungkarl af Ø. Bregn. og Anders Berntsen hustru i L. (Leby) Maren Hansdatter. | Lauritzen, Mads (I5980)
|
| 649 | Daab: Dom: 5 Pa: Skal Henrich Lauridsens Søn i Bregninge døbes ao kaldes Rasmus. Båret af Sidsel Lauridsen i Bregninge. Faddere: Claus Riese, Hans Nielsen Hans Hansen Margrete Pedersdatter | Henricsen, Rasmus (I7390)
|
| 650 | Dale Frederiksen NOVEMBER 27, 1929 - MARCH 6, 2013 Dale, son of Chris and Anna Pauline (Nielsen) Frederiksen, was born November 27, 1929, in rural Cass County, Iowa. He and his twin brother were baptized immediately following their birth. Dale’s family lived near Exira and then Kimballton, and he attended rural schools. Dale and twin Darrell took a year off from high school to work on the family farm. They returned and graduated from Audubon High School in 1949. Dale studied farm operations at Iowa State College and then worked for a brick layer. On August 26, 1951, Dale was united in marriage with Betty Christensen at Bethany Lutheran Church near Kimballton. He was drafted into the United States Marine Corps in 1952. Dale’s service took them to San Diego, CA; Jacksonville, FL; and Memphis, TN. He served as an instructor in aircraft mechanics and was honorably discharged in 1954. They then moved back to the Kimballton area to begin farming. Dale retired in 1989 due to health concerns, and he and Betty moved to Elk Horn. Dale was a member and active on the church council at Bethany Lutheran Church. He was also a lifetime member of the AmVets Post #51. Dale enjoyed his family and grandchildren, especially on annual fishing trips to Minnesota through the years. Their trip to Denmark to meet his extended family was a highlight for Dale and Betty. The couple also enjoyed many years of fun with their card club. As Dale’s health worsened he was able to stay at home with the loving care of his wife. He entered Myrtue Medical Center in February and then moved to the Salem Lutheran Home in Elk Horn. The hospice staff ministered to his body, his spirit and his family in the days before his death on Wednesday, March 6, 2013. Dale was 83 years, 3 months and 7 days of age. Preceding him in death are his parents; brother Arne Frederiksen and an infant brothery. Dale is survived by his wife of 61 years Betty Frederiksen of Elk Horn; daughters Susan Thompson (David) of Ft. Dodge and Sandra Schnebel (Gary) of Omaha, NE; four grandchildren: Nathan Thompson, Katelyn Thompson, Andrew Schnebel and Jeffrey Schnebel; sister Ella Mohr (Gerald) of Omaha; twin brother Darrell Frederiksen (Lenore) of Elk Horn; sister-in-law Darlene Frederiksen of Lakewood, CO; nieces and nephews; other relatives and friends. | Frederiksen, Dale (I3572)
|