| Notater |
- Michel Nielsen Skytt
der boede i Sjørup, Vroue sogn, er født ca. 1681 i Sjørup, og han døde 1771 samme sted og blev begravet den 18. august.
Han blev gift den 17. oktober 1717 i Vroue med
Sidsel Clemensdatter
der ved vielsen siges at være fra Kolkur. Forlovere var Jøs Nielsen og Poul Clemensen, der i kirkebogen skrev under paa, at ægtefællerne "efter Loven icke vare hinanden beslægtede som samme deres Egteskab kunne hindre, ei heller nogen af dem ved Egteskabsløfte til nogen forbunden, hvilke fornævnte 2de Mænd lovede at holde Præsten fri for nogen Tiltale i alle Maader."
Sidsel Clemensdatter ses ikke født i Kolkur i Resen sogn, hvor hendes broder Jens Clemensen boede omkring 1717. Den ved vielsen nævnte forlover Poul Clemensen maa ligeledes have været en broder til hende, men han ses ikke bosat i Resen sogn, hvorfor personer med fornavnet Clemen er søgt i det nærmeste nabolag. I nabosognet Haderup boede i lokaliteten Ndr. Feldborg en Clemen Poulsen, som rent tidsmæssigt og navnernæssig udmærket kan være fader til Sidsel Clemensdatter, selvom forholdet ikke lader sig bevise. Nævnte Clemen Poulsen, "der i øvrigt var født i Trandum i Sevel sogn", fik i 1685 fæste paa en halvgaard i Over Feldborg, af hvilken han i aarlig landgilde skulle svare 12 slettedaler til herskabet paa Lergrav.
Ved Michel Nielsens død i 1771 fremgaar det, at han da var 90 aar gammel, og den 9. januar 1780 begravedes hans hustru Sidsel Clemensdatter i en alder af 87 aar. Umiddelbart efter begravelsen blev der afholdt skifte efter hende, og det fremgaar heraf, at hun ved sin død boede paa aftægt hos fæstegaardmand Peder Kusk i Sjørup. Datteren Kirstine, gift med Jens Kragelund, var eneste levende barn, og udover hende var hendes søskendebørn, i alt 10 personer, deriblandt Zidsel Simonsdatters arvinger.
Afdødes efterladenskaber var udelukkende private effekter og omfattede en forseglet fyrretræs-halvkiste, som bl.a. indeholdt en kartunskaabe, et grønt ryeskørt, et gammelt grønt vadmelsskørt, en gammel grøn vadmelstrøje, et gammelt rødt ryeskørt, et gammelt blaat og hvidstribet forklæde, en gammel sort ulden rejsekyse, en sort silkehue, en brun skindmuffe og tre luer samt et skrin, hvori blandt andet fandtes et gammelt sort pandesmykke, en kartunskaabe med sølvhager, et gammelt hvidt kramlærreds-forklæde og et hvidt hals
klæde. Herudover efterlod afdøde sig en sort og hvid vadmelsdyne, et vadmelsdynevaar, en sort og hvid vadmelshovedpude, en blaa og hvid olmerdugs hoveddyne, fire særke, en gammel bunden trøje, tre snøreliv, to par strømper, et par sko, en gammel spinderok og en halmstol. Da disse effekter var blevet regristreret og vurderet, gjorde et af børnebørnene, Hans Simonsen, indsigelse og anmodede om udsættelse af skiftets bosbehandling, idet det var hans opfattelse, at afdøde havde efterladt sig mere end det af Peder Kusk fremlagte. Ved næste skiftesamling efterlyste Hans Simonsen derpaa forskellige beklædningsgenstande, blandt andet en fløjlskyse, en damasktrøje med otte sølvknapper, et hvidt halsklæde og et par hvide handsker. Hertil svarede Peder Kusk, at nogle af disse effekter havde afdøde solgt til ham og til en Christen Jøssen, og noget havde hun givet væk, blandt andet til Peder Kusks datter. Flere af arvingerne var tilfredse med Peder Kusks forklaring, men Hans Simonsen og Zidsel Simonsdatters mand Thomas Andersen protesterede. Dette blev Peder Kusk vred over, idet han mente, at de beskyldte ham for "paa ulovlige Maader enten ved sig selv eller ved andre at skulde have" forringet boet. Han fremlagde nu til skifterettens orientering et arveafkald udstedt 1757 af de nævnte børnebørns forældre, hvori disse havde erklæret, "at være fornøyet og afbetalt for al den Arv og Arverettighed som os lovligen efter bemelte" vores forældre "naar de ved Døden afgaar kunde tilkomme". Desuden fremlagde Peder Kusk en regning paa de udgifter han havde haft i forbindelse med afdødes begravelse samt til hendes "Kost og Tæring". Udgifterne til begravelsen ville arvingerne acceptere, men ikke udgifter til kost og tæring, som de ansaa "for ubillig, da de formente og troede hende var tillagt frie Ophold i Gaarden". For at kunne bevise denne paastand anmodede arvingerne nu om yderligere 14 dages udsættelse af skiftet.
Efter disse 14 dages forløb mødtes man atter, og samtlige arvinger var nu faldet til føje og tilbød at overlade Peder Kusk alt,
hvad afdøde havde efterladt sig mod, at der ikke rejstes krav mod dem, hvilket saavel Peder Kusk som skifteretten accepterede.
Begravelse i Vroue kirke den 9. januar 1780:
Den 9. Janu: blev Zidsel Clemensdatter af Siørup begravet, ætat: 87 Aar.
|
ca. 1693 - 1780 (~ 87 år)
