| Notater |
- From the Egtved kirkebog:
1693: Den 19 Julji en Onsdag, trolovede ieg S?ren Pedersen af Venborg til Kirsten Lasdaatter af B?gvad. Dom. 16 Trinit. copulerede ieg dem i Kirchen.
From the Vester Nebel-?ster Starup kirkebog:
May 16, 1712: S?ren Pedersen i Wenborg et barn hiemmed?bt kaldet Johan Friderik f?rte till Kirken 2 Pindsedag. Fadderne: Begge Freulinene Leegaardt oc Wilken paa Nygaard, J?rgen Simonsen oc Schammel S?rensen i Nygaards Skouhuse.
October 1713: Starup; S?ren Pedersen i Wenborg et barn hiemmed?bt den 18 7br kaldet Peder, f?rdt til Kircken Dnca. (blank - 19?) post Trinit. Fadderne: Cathrine Hl. Christians, Jens Guldsmed i Aagaard, Svend Nielsen oc Peder Andersen i Heiselballe oc Degnens yngste daatter i Starup.
From the Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1712-16:
1713 - 30. juni, side 74: S?ren Pedersen af Venborg f?r tingsvidne vedr?rende nogle l?se ord, som hans s?ster Mikkel Andersens hustru Else Pedersdatter af Nyborg skulle have sagt om ham. Hun n?gter at have sagt dem, men erkl?rer sin broder, hans hustru og b?rn for samtlige at v?re ?rlige, fine, fromme og uberygtede godtfolk i alle m?der, og hun har aldrig h?rt andet om den end alt det, som lovligt, kristeligt, ?rligt og skikkeligt er, og smukke, ?rlige folk i alle m?der vel og ber?mmeligt anst?r. De tog hinanden i h?nden til forlig.
1714 - 10. august, side 177b: 27/7. S?ren Simonsen af Dons ctr. S?ren Pedersen af Venborg. - S?ren Simonsen mener, at han har aftalt med S?ren Pedersen, at denne skulle afst? sin f?steg?rd i Venborg til ham for 40 slettedaler. Han har ogs? betalt 4 mk. p? h?nden, da handelen blev indg?et; men dem leverede S?ren Pedersen tilbage dagen efter med den forklaring, at han havde v?ret drukken og ikke vidste, hvad han havde sagt eller gjort, og hans egen datter skulle have Venborg. S?ren Pedersen har indr?mmet, at han hos regimentskriveren er blevet skrevet for en g?rd i Starup, og et af vidnerne, Christen Simonsen i Dons m?lle, bevidner ogs?, at han i Kolding har h?rt ham faldbyde sin g?rd til afst?else for 50 slettedaler. Siden retssagens start er han da ogs? flyttet til Starup med hele eller det meste af sin bes?tning og bohave, og nu sidder i Venborghus et mand ved navn Jens Guldsmed fra ?g?rd med hustru og b?rn. Men det forklarer S?ren Pedersen med, at husmanden, eller guldsmeden, bare har til opgave at holde tilsyn med g?rden. - Idag falder der dom: Retten accepterer forklaringen om, at S?ren Pedersen var drukken og efter at have sovet rusen ud tilbagelevere- de h?ndpengene, idet han s? n?gter at kendes ved handelen. Og der er heller ikke blevet fremlagt nogen skriftlig kontrakt i retten. S? S?ren Pedersen b?r v?re fri for S?ren Simonsens tiltale. Men formedelst S?ren Pedersen ved sin med S?ren Simonsen i drukkenskab gjorte accord og penges tagelse har forvoldt proces og omkostninger, s? skal han betale 2 rdl.
From the Vester Nebel-?ster Starup kirkebog:
July 18, 1734: Starup; Chresten Jensen og Anne S?rensdaatter cop. den 18 Julj i Starup Kirke.
May 15, 1735: Venborg; S?ren Pedersen begravet den 15 Maj i Starup Kirkegaard.
October 11, 1739: Venborg; S?ren Venborgs enke begr. den 11 Octbr. i Starup Kirkegaard.
"Et m?gtigt gilde" from Koldinghus Birks tingbog 1726-37:
S?ndag den 18. juli 1734 holdt S?ren Pedersen p? Venborg bryllup for en af sine d?tre. S?ren Pedersen var f?stebonde, men det var p? ingen m?de ensbetydende med undertrykkelse og fattige k?r. Der kunne godt v?re r?d til en ordentlig fest. Og br?ndevin beh?vede man nok aldrig at mangle.
Det sidste havde han nok v?ret lige ved at komme galt af sted med mange ?r tidligere. Da hav de han pjattet lidt med, at han godt ville afst? sit f?ste for 50 rdl. S?ren Simonsen p? Dons havde taget ham p? ordet, og hjulpet p? gled af rigeligt br?ndevin havde S?ren Pedersen skrevet under p? en afst?else for 40 rdl. Han fik ogs? et forskud p? betalingen. Men da han n?ste dag blev klar over, hvad han havde gjort, gik han tilbage til S?ren Simonsen for at aflevere pengene og annullere aftalen. Men S?ren Simonsen ville ikke have pengene; han ville have g?rden. Det kom der en retssag ud af. Dommeren accepterede hans tidlige fortrydelse, men lod ham betale sagsomkostningerne for denne proces, der var opst?et p? grund af hans overfl?dige drukkenskab ved den lejlighed.
Det var i 1712. Nu var S?ren Pedersen en gammel, svag mand p? 78 ?r, men havde alts? stadigv?k giftef?rdige d?tre. Hans datter Anne var blevet gift med Christen Jensen fra H?jen.
Der var mange g?ster med, is?r fra Nyborg og H?jen. Laden var indrettet til fest og dans, og inde i stuehuset var det vel is?r de ?ldre g?ster, der opholdt sig. S? gik det galt. Dagens musikant var Henrik Sonderhelt, der nok var fra Nyborg. Nogle af karlene fra H?jen klagede over, at han gav for lidt musik for deres penge. Han spillede for korte stykker. ?benbart har der v?ret brugerbetaling, s? spillemanden gav et stykke hver gang, han blev betalt. Spillemanden forsvarede sig med, at han nu havde spillet uden klager i 34 ?r. Morten fra Nyg?rd kom til: Musikanten havde spillet for s? mange. Og havde de ikke f?et nok, kunne de f? mere!
Hvad mente han nu med det? S? kom han og Lars Pedersen fra H?jen til at skubbes lidt. ? "Hvorfor skubber du? Har jeg ikke lov til at st? p? gulvet?" ? Og snart tumlede de om p? gulvet. Lars fik n?seblod; men ellers skete der ikke s? meget. De blev hurtigt skilt ad. Poul Hansens kone fra B?lling havde hjulpet med det. Men det skulle ikke g? ustraffet hen. Det s?rgede Lars' mor for, Maren Lasdatter. Hun for ind p? hende, slog hende til jorden og fik hende i h?ret. Johanne, en af S?ren Pedersens d?tre m?tte have fat i Morten Ebbesen fra B?lling, der var en af dem, der hjalp til ved traktementet. "Sidder I her og lurer! De sl?r Poul Hansens kone ford?rvet nede i ladegulvet". S? m?tte han tr?de til og f? Marens h?nder vristet ud af h?ret p? den anden. Begge koner havde mistet deres huer i kampens hede, og det var ellers temmelig skammeligt p? den tid.
Men nu kom Poul Hansen selv ind. Han havde v?ret ude at hente en bouteille br?ndevin til g?sterne. "Poul lille", sagde hans kone til ham, "hvor bliver I af; de er f?rdige at sl? mig ihjel". S? tog Poul fat i Maren, trak hende ud i g?rden, hen til m?ddingen, dyppede hende grundigt i skidtet og gav hende et par rap over nakken.
Men Maren var fra H?jen, og de kunne de h?jener ikke have siddende p? sig. De f?r over Poul. Johanne l?b igen ind i salen for at bede om hj?lp. Morten Ebbesen m?tte i aktivitet endnu en gang. Det var Hans Jensen fra H?jen, der havde f?et fat i Pouls h?r, og han ville ikke slippe, s? det m?tte Morten f? ham til. S? gik han eller ind igen og s? ikke, hvad Poul nu eventuelt gjorde ved Hans. - Skal man tro retsprotokollerne fra den gang, havde folk en utrolig veludviklet evne til at se v?k i rette ?jeblik, s? man ikke skulle komme til at vidne imod nogen, som man gerne ville sk?ne. Man vidnede jo under ed og skulle ikke s? gerne risikere sin evige salighed. Men et andet vidne havde set Poul med Hans i h?ret p? vej til m?ddingen.
Men der ogs? nok at se til ellers. Flere vidner har h?rt Maren Lasdatters kampr?b s? det ene og s? det andet sted. Hun skulle nok s?rge for at kalde til hj?lp, hvis nogen r?rte dem fra H?jen, og s? skulle hun desuden rende rundt og lede efter sin hue, som hun jo havde tabt.
Nu var der f.eks. S?ren Hansen (Nyborg), der havde trukket Peder Nielsen (H?jen) ved h?ret ud til m?ddingen og dyppet ham i den. Og han var ikke alene om det. Der var en hel flok af nyborgere, der tr?dte og stampede p? ham, s? han ikke skulle f? for lidt. Senere ville S?ren ogs? have trykket en finger ind i hans ene ?je; men s? vred Peder hovedet til siden og fik hans tommelfinger i munden. Han bed til og slap ikke. S?ren bad s? mindeligt om, at han ikke ville bide den helt af. M?ske kom den krigeriske Maren Lasdatter ham utilsigtet til hj?lp. Hun r?bte nemlig til nogle h?jener, at de skulle gribe ham fat. Og i den tummel slap han fri og flygtede snart efter hjem til Nyborg. Bagefter mente Peder, at det var den behandling p? m?ddingen, der havde givet ham en brok og s? skammeligt havde ber?vet ham hans styrke. Men helt kaput var han nu ikke. Da alle kamphandlinger var ovre, s? en tjenestepige ham ride dygtigt rundt i g?rden og r?be, at han ville have noget at drikke, og at en eller anden karl skulle komme ud til ham.
Det s? n?vnte tjenestepige fra stuehuset, hvor brudens gamle fader S?ren Pedersen opholdt sig sammen med nogle af g?sterne. Hun var der for at tage sig af tin og s?lv. S?ren Pedersen selv var gammel og svag, og da han havde h?rt, at der var klammeri, havde han ikke turdet g? ud, men havde bedt sin kone og datter om at blokere d?ren. Det hjalp ikke. P? et tidspunkt var der nogle af dem fra H?jen, der ville ind at lede efter en eller anden. De ville ind at ?fisentere', r?bte de udefra. Og da der ikke blev lukket op, rendte de bare d?ren ind, s? den splintredes. De fandt ikke nogen i stuen, s? de ville ind i kammeret. De forlangte d?ren ?bnet, ellers ville de ?bne den med kongens n?gle. Det kom de nok ikke til, for der blev s?lvet opbevaret. Men et eller andet kammer kom de ind i, det hvor ?llet var. Her fandt de ikke den, de s?gte; men spillemanden var der, og vist ogs? hans svend. Spillemandens violin var forl?ngst sl?et i stykker; men der l? en anden violin derinde. Det blev ikke aktuelt at tage den i brug. - En af dem, der var brudt ind, var Hans Jensen, der f?lte, at han skulle h?vne sig p? Poul Hansen, som havde trakteret ham i m?ddingen.
Christen Jensen havde p? ingen m?de ladet sine byf?ller fra H?jen i stikken. P? et tidspunkt har bruden og hendes mor fors?gt at f? ham i tale henne ved m?ddingen og bedt ham om, at han for Guds skyld skulle sk?tte sig selv og ikke befatte sig med s?dant denne aften. Da havde Christen v?ret henne at br?kke en stav af g?rdet. Nogen fik staven fra ham, men han svarede dem ikke et ord; s? bare hen over dem mod nogle af de H?jen karle. S? sprang han fra dem hen til sine byf?ller. Og nu l?b de hen til g?rdet og tog stave deraf, s? g?rdet knagede, som det skulle v?re faldet. En flok nyborgere n?ede ikke at fatte, hvad der skete, f?r slagene regnede ned over dem. S? ind i salen, hvor de hamrede med stavene i bordet og slog omkring sig, s? g?sterne r?bte og skreg i munden p? hinaden. Poul Hansen fik sig ogs? en over hovedet.
S? flygtede de nyborgere, der ikke allerede havde f?et nok og var taget hjem. Nogle mod ?st, andre mod vest. - Et Nyborg-venligt vidne insisterede dog i retten p?, at de ikke egentlig l?b; de "marcherede". Men under alle omst?ndigheder blev de forfulgt. En af dem var husmanden S?ren Peitersen. Han blev indhentet af en flok H?jen-karle med brudgommen i spidsen. Han fik besked om at f?lge med tilbage til g?rden; ellers ville de partere ham p? stedet. Og ordren fik eftertryk med et par h?rde slag med staven over skulder og arm. S? fulgte han med tilbage, blev v?ltet om p? m?ddingen og tr?dt ned af de andre.
En af dem, der var med i brudgommens flok, var nu mest ivrig efter at bare komme hjem. Alle de Nyborg folk var forsvundet fra g?rden, og han var ikke i tvivl om, at der snart kom forst?rkning derfra. Og det havde han ret i. En af nyborgerne var undsluppet forf?lgerne ved at gemme sig i en busk. Han og et par andre n?ede hjem og fik nogle af deres byf?ller op af sengene.
S? tidligt om morgenen, ved fire-tiden, kom en hel flok nyborgere, b?de m?nd og kvinder, k?rende og ridende til Venborg. En havde en h?fork med; den stillede han nu i porten. En anden havde b?de vogk?p og forhammer. Poul Hansen af B?lling var med. Han gav brudgommen et par ?refigener med knytn?ve. Christen slog ikke igen. S?ren Hansen (ham, der var blevet bidt i fingeren) gav ham ogs? en; men den fik han trods alt igen. S?ren havde ogs? f?et fat i Christens nathue, som han godt ville br?nde; men det gjorde han nu ikke alvor af.
S?dan sluttede det bryllup. Begge de stridende parter f?lte selvf?lgelig, at de selv var helt uskyldige, og anlagde sag mod modparten. H?jenfolkenes advokat var byfogeden i Kolding. Han havde fra starten fors?gt at for retten til at forst?, at Maren Lasdatter var en gammel, svag kone p? n?sten 60 ?r, om hvem det ikke var troligt, at hun skulle have angrebet nogen ung, st?rk mand. Om han var i stand til at bevare denne tro, melder historien egentlig ingenting om. - Det kunne v?re lidt sv?rt at finde trov?rdige vidner i sagen. De fleste skulle i alt fald erkl?re, at de hverken havde f?et eller givet hug i klammeriet. Men alligevel var det sv?rt at f? nogen til at sige noget ufordelagtigt om egne byf?ller. - Sagen ender den 14. september med, at regimentskriveren f?r etableret et forlig. Vi kender ikke dets indhold; men det har sikkert v?ret langt billigere for begge parter end en domf?ldelse.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1656 - 1735 (~ 79 år)
[1]